Hvem er vi?
EtGodtSvar ApS er en internetforretning, som har base i Odense. Internetforretningen er etableret i 2008 og har som formål at drive internetsider med oplysninger om juridiske forhold.
Advokat Bjarne Rasmussen, Odense ejer via et holdingselskab EtGodtSvar ApS, og han er samtidig direktør i EtGodtSvar ApS.
Bjarne Rasmussen er selvstændig advokat med møderet for Højesteret. Han har sin advokatforretning i Odense, og han driver advokatforretningen og internetforretningen som 2 selvstændige virksomheder.
Du kan på siden betale med følgende kreditkort:
EtGodtSvar ApS
Albanigade 15
5000 Odense C
CVR: 31593832
info@etgodtsvar.dk
Hvordan er reglerne for at få lov til at afsone hjemme?
Og hvem kan egentlig få lov til at afsone en fængselsstraf med en elektronisk fodlænke?
Få et svar her og nu fra en advokat.
Det er ikke et godt råd. Det kræver personlig rådgivning fra en advokat.
Men du har brug for svar NU!
Her kan du læse advokatens svar på 10 spørgsmål: (version 2 – april 2010)
Når du har læst svarene, kan du for 232,50 kr inkl. moms stille dit helt eget spørgsmål, og også få en advokats svar på det indenfor 24 timer!
Hvornår kom der regler om fodlænke i Danmark?
Reglerne blev indført den 1. juli 2005.
Når det måske ikke er så let at finde oplysninger om fodlænke, er det fordi dette udtryk ikke er så officielt.
Reglerne er indføjet i straffuldbyrdelsesloven, og der tales om at "straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol..."
I første omgang gik reglerne ud på, at kun fængselsstraf indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, kunne give mulighed for fodlænke.
I 2006 blev reglerne udvidet til fængselsstraf for andet end færdselsloven. Men blandt andet på betingelse af, at personen var under 25 år på gerningstidspunktet. Det vil sige det tidspunkt hvor forbrydelsen blev begået.
Den 1. juli 2008 trådte et sæt nye regler trådt i kraft. Det betød generelt, at alle kan afsone med fodlænke, hvis straffen ikke er over 3 måneders fængsel.
Reglerne er siden justeret med ikrafttræden 1. juli 2009
Hvor skal man henvende sig ?
Hvis betingelserne for fodlænke umiddelbart er opfyldt, vil Direktoratet for Kriminalforsorgen sende et brev og oplyse om muligheden for at afsone med fodlænke.
Man kan også selv henvende sig til Direktoratet for Kriminalforsorgen, og direkte ansøge om lov til at afsone med fodlænke.
Adressen er (april 2010): Strandgade 100, 1401 København K. Telefonnummer er 72 55 55 55 og telefaxnummer er 72 55 55 56.
Skal jeg i fængsel selvom jeg har søgt om fodlænke?
En ansøgning om fodlænke kan have opsættende virkning.
Opsættende virkning betyder at fuldbyrdelse af straffen udsættes. Eller med andre ord: at du ikke straks skal i fængsel.
Du er således på fri fod.
Der er dog nogle betingelser.
Hvis Direktoratet for Kriminalforsorgen har sendt et brev til dig om muligheden for fodlænke, skal du gøre følgende:
-du skal sende en ansøgning til Direktoratet for Kriminalforsorgen
-du skal sende brevet så Direktoratet for Kriminalforsorgen har brevet inden 14 dage fra datoen på det brev du fik fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.
-hvis du er dømt for personfarlig kriminalitet (straffelovens §§ 119, 123, 216 eller 244-246), så skal Direktoratet for Kriminalforsorgen have brevet inden 7 dage fra datoen på det brev du fik fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Efter en ændring til loven, kan den stedlige politidirektør underrette kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed er til hinder for at der skal være opsættende virkning.
Eksempel:
Hvis datoen på brevet fra Direktoratet for Kriminalforsorgen er fredag den 15. august 2008, skal din ansøgning ligge i Direktoratet for Kriminalforsorgen senest fredag den 29. august 2008.
Hvis du er dømt for personfarlig kriminalitet, skal din ansøgning ligge i Direktoratet for Kriminalforsorgen senest fredag den 22. august 2008.
Jeg har 2 forskellige domme, hvor jeg fik fængsel - kan jeg i stedet få fodlænke?
Ja, det kan du godt, men der er nogle betingelser.
Den samlede straf du har fået i de 2 domme, må ikke overstige 3 måneders fængsel (som endnu ikke er afsonet).
Eksempel:
Du har i en dom fået 40 dages fængsel for vold, og i en anden dom fået 10 dages fængsel for spirituskørsel. Ingen af dommene er afsonet.
Her kan du godt få fodlænke.
Men hvis du for eksempel i en dom har fået 60 dages fængsel for vold, og i en anden dom har fået 40 dages fængsel for spirituskørsel, har du samlet fået mere end 3 måneders fængsel.
Her kan du ikke få fodlænke.
Jeg har fået en straf på fængsel i 10 dage for overtrædelse af våbenloven. Kan jeg få fodlænke?
Nej.
Der er en særlig regel for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Reglen går ud på, at fængsel indtil 14 dage ikke kan klares med fodlænke.
Hvis der både er dømt for overtrædelse af våbenloven og overtrædelse af anden lovgivning, vil det blive vurderet, om overtrædelsen af våbenloven har haft væsentlig betydning for den samlede straf.
En tommelfingerregel siger, at det har haft væsentlig betydning, hvis straffen for våbenloven er 1/3 eller mere af den samlede straf.
Hvis der dømmes både for overtrædelse af våbenloven, og for overtrædelse af anden lovgivning og overtrædelse af våbenloven ikke har haft væsentlig betydning for den samlede straf, så kan fodlænke komme på tale.
Jeg har fået en kombinationsdom på 60 dages ubetinget fængsel og 4 måneders betinget fængsel. Kan jeg få fodlænke?
Ja.
Ved kombinationsdomme, er kravet blot, at den ubetingede del ikke må overstige 3 måneders fængsel.
Jeg har fået 20 dagbøder, hvor der blev fastsat en forvandlingsstraf på 20 dages fængsel. Jeg kan ikke betale bøden. Kan jeg få fodlænke for de 20 dages fængsel?
Nej.
Fodlænke anvendes ikke på forvandlingsstraffe.
Jeg har tidligere fået fodlænke. Kan jeg få det igen?
Ja, men der er nogle betingelser.
Du kan ikke få fodlænke igen, hvis du i de sidste 2 år før din nye fængselsdom er straffet med højere end bøde.
Hvordan foregår det hvis jeg får fodlænke?
Kriminalforsorgen på det sted hvor du bor, vil lave en "egnethedsundersøgelse".
Kort sag vil det blive vurderet, om du er egnet til fodlænke.
Inden det sker, vil du blive bedt om på skrift at give samtykke (blandt andet) til at kriminalforsorgen kan skaffe oplysninger om dig, og at kriminalforsorgen kan give oplysningerne videre - for eksempel til den du bor sammen med.
Sammen med dig vil kriminalforsorgen lave et "aktivitetsskema".
I aktivitetsskemaet vil blandt andet stå hvor du må befinde dig døgnet igennem, medens du har fodlænke.
Der vil også blive lavet et "program".
Programmet handler om, hvad du har behov for af støtte og vejledning, så du fremover ikke begår kriminalitet.
Og så vil du få fodlænken monteret på dig.
Fodlænken er en elektronisk sender, og sammen med en modtager der også monteres i dit hjem, kan det registreres hvis du ikke overholder aktivitetsskemaet.
Er der nogen kontrol udover fodlænken?
Ja.
Kriminalforsorgen har tilsyn med dig, og de skal hjælpe dig med dine forhold, for eksempel dit arbejde eller uddannelse. Og kriminalforsorgen skal også hjælpe dig med at du kan få kontakt med andre som kan hjælpe dig.
Herudover bliver det kontrolleret om du overholder vilkårene for fodlænken.
Og inden du får fodlænken, kan kriminalforsorgen kræve en urinprøve eller en udåndingsprøve.
Det samme gælder mens du har fodlænken.
Kriminalforsorgen vil også uanmeldt kontrollere, om du er der hvor du skal være ifølge aktivitetsskemaet. Kontrollen kan ske ved at kriminalforsorgen fysisk kommer til det sted hvor du skal være ifølge aktivitetsskemaet, eller ved at de ringer op.
I særlige tilfælde, kan du af kriminalforsorgen få lov til at fravige aktivitetsskemaet.
Det kan være hvis en i din nærmeste familie er alvorligt syg eller skal begraves. Eller hvis du skal møde i retten eller hos din læge.
Og er forhåbentligt blevet lidt klogere.
Men alligevel sidder du måske tilbage med dit helt eget spørgsmål som ville være rart at få en advokat til at svare på. Og uden alt det der med at ringe og bestille tid og måske skulle finde oplysninger om din årsopgørelse og retshjælpsforsikring og skrive under på blanketter....
Det har du også mulighed for.
Du kan stille et kort og konkret spørgsmål direkte til advokat Bjarne Rasmussen.