Hvem er vi?

EtGodtSvar ApS er en internetforretning, som har base i Odense. Internetforretningen er etableret i 2008 og har som formål at drive internetsider med oplysninger om juridiske forhold.

Advokat Bjarne Rasmussen, Odense ejer via et holdingselskab EtGodtSvar ApS, og han er samtidig direktør i EtGodtSvar ApS.

Bjarne Rasmussen er selvstændig advokat med møderet for Højesteret. Han har sin advokatforretning i Odense, og han driver advokatforretningen og internetforretningen som 2 selvstændige virksomheder.

Se forretningsbetingelserne.

Du kan på siden betale med følgende kreditkort:

• Dankort
• Visa/Dankort
• Visa
• Visa Elektron
• Master Card
• JCB

EtGodtSvar ApS
Albanigade 15
5000 Odense C

CVR: 31593832

info@etgodtsvar.dk

Når jeg er kommet til skade

Hvordan er reglerne når jeg er kommet til skade? Kan jeg få erstatning? Eller kan jeg få godtgørelse? Og hvad er forskellen? 

Glæder der lovregler? 

Få et svar her og nu fra en advokat.

Det er ikke et godt råd. Det kræver personlig rådgivning fra en advokat.

Men du har brug for svar NU!

Her kan du læse advokatens svar på 10 spørgsmål.

Når du har læst svarene, kan du for 232,50 kr inkl. moms stille dit helt eget spørgsmål, og også få en advokats svar på det indenfor 24 timer!

 

Spørgsmål 1:

Anerkendes piskesmæld som en skade der kan fås erstatning for?

Svar:

Ja.

Der er gennem tiden set flere opfattelser af, hvad piskesmældsskader egentlig er for noget.

De benævnes undertiden også som whiplash-traumer.

Men sagt meget forenklet, er der tale om de skader der kan opstå efter en påvirkning, hvor hovedet bliver bevæget meget hurtigt frem og/eller tilbage.

Jeg har set det beskrevet som en ”accellerationskraftpåvirkning af nakke-hvirvelsøjlen”, idet bevægelsen af hovedet bagud kaldes ”forceret extension” og bevægelsen af hovedet fremad kaldes ”forceret fleksion”.

Typisk ses skaderne i trafikken, hvor en bil bliver påkørt af en bil bagfra. Men andre typer uheld kan også være årsagen, for eksempel ved trampolinspring eller ved hovedudspring på lavt vand.

Skaderne kan være omfattende, eksempelvis i form af nakkesmerter, hovedpine, stivhed i nakke/skuldermuskler og mere uspecifikke neurologiske symptomer.

I det lidt mildere tilfælde kan det udløse et men på 5 %, og i lidt sværere tilfælde et men på 8, 10, 12 eller 15 %. Hertil kommer et muligt erhvervsevnetab og erstatning for tab i øvrigt.

Det er vigtigt, at få oplyst uheldet og alle følgerne (for eksempel smerter) straks på skadestuen eller hos egen læge, så det bliver tilføjet journalen. Hvis uheldet ikke beskrives og følgerne først oplyses på et senere tidspunkt, kan der blive problemer med at få følgerne anerkendt som piskesmældsskader.

Det skyldes, at en piskesmældsdiagnose normalt forudsætter, at symptomerne er opstået indenfor 3 døgn efter uheldet.

Undersøgelser har vist, at 9 ud af 10 som har symptomer på piskesmældsskader, efter 1 år er fri for symptomerne (symptomerne er reduceret til et omfang, der svarer til baggrundsbefolkningen). Men 1 ud af de 10 vil have længerevarende følger.

 

Spørgsmål 2:

Er der lovregler om erstatning hvis jeg kommer til skade, og hvor kan jeg finde dem?

Svar:

Ja.

Der er faktisk en del forskellige lovregler, og i nogle tilfælde er de gemt i love som vedrører noget helt andet end erstatning.

Men i dagligdagen er det mest erstatningsansvarsloven (lovbekendtgørelse 885 af 20/9 2005 med senere ændringer) og arbejdsskadesikringsloven (lovbekendtgørelse 848 af 7/9 2009 med senere ændringer) som anvendes.

Herudover er der ofte brug for færdselsloven, forsikringsaftaleloven, patientforsikringsloven (det hedder den ikke længere, men derimod lovbekendtgørelse om klage-og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet), voldsofferloven og forældelsesloven.

Alle disse love kan findes på www.retsinformation.dk.

 

Spørgsmål 3:

Jeg er kommet til skade, og jeg har ikke tegnet nogen forsikringer. Kan jeg få erstatning?

Svar:

Det afhænger helt af hvad der er sket.

Først må det afklares hvad der er skyld i din skade.

Som udgangspunkt kræves følgende for at få erstatning:
-der skal være en skadevolder som er årsag til skaden (det vil sige at en anden end dig er skyld i skaden.)
-du har fået en skade, som koster dig penge (det vil sige at du har fået et økonomisk tab som følge af skaden)

I juraen udtrykkes det på den måde, at der skal være ansvarsgundlag, kausalitet+adækvans og tab.

Ansvarsgrundlag foreligger hvis skadevolder har handlet culpøst. Det betyder at skadevolder er skyld i skaden fordi han har gjort det med vilje eller ikke har været nok agtpågivende.

Lidt mere pædagogisk kan det vises på denne måde:

Skadevolder/Ansvarsgrundlag/Skyld----Påregnelig årsagsforbindelse----Skadelidt (dig)

Ovennævnte er kun et udgangspunkt, idet der er mange undtagelser.

Eksempel:  Du er som fodgænger i trafikken blevet påkørt af en bil, så du kommer til skade, Det er ikke din egen skyld,

Her står der i færdselsloven, at bilens fører er ansvarlig, også selvom bilens fører ikke er skyld i påkørslen. Bilens ansvarsforsikring vil da betale erstatningen til dig.

Eksempel:  Du er kommet til skade på din arbejdsplads. Det er ikke din egen skyld. Her vil du få erstatning fra din arbejdsgivers forsikring, selvom der ikke som sådan er nogen der er skyld i skaden.

 

Spørgsmål 4:

Jeg er kommet til skade. Hvad kan jeg få dækket?

Svar:

Udgangspunktet er, at du kan få dit økonomiske tab dækket.

Lidt forenklet kan det siges på den måde, at du økonomisk skal stilles på samme måde som du ville være stillet, hvis skaden ikke var sket.

Men der er mange fravigelser fra dette udgangspunkt.

Hvis vi ser på systemet i erstatningsansvarsloven, er der følgende erstatningsposter:
-tabt arbejdsfortjeneste
-helbredelsesudgifter
-andet tab
-erhvervsevnetab

Disse erstatningsposter er tænkt direkte at stille dig økonomisk på samme måde som du ville være stillet hvis skaden ikke var sket.

Herudover er der følgende poster som kaldes godtgørelse:
-svie og smerte
-varigt men
-tort

Disse godtgørelsesposter er beløb som giver dig mere end det direkte økonomiske tab du har som følge af skaden. De dækker således det mere personlige tab, for eksempel ubehag som følge af skaden.

Endelig er der i erstatningsansvarsloven særlige regler om erstatning ved dødsfald.

Her skal den erstatningsansvarlige betale begravelsesudgifter/et særligt overgangsbeløb, og erstatning til den eller de, der har mistet en forsørger. Endvidere kan der i særlige tilfælde fastsættes en godtgørelse til efterladte som stod afdøde særlig nær.

Hvis der er tale om en arbejdsskade, er det arbejdsskadesikringslovens system der anvendes.

Men arbejdskadesikringsloven giver ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller begravelsesudgifter, og giver heller ikke godtgørelse for tort og svie og smerte. Disse poster må eventuelt dækkes efter erstatningsansvarloven.

Eksemplet viser, at der kan være store forskelle på hvilken erstatning eller godtgørelse der gives, hvis du kommer til skade.

 

Spørgsmål 5:

Jeg er uden egen skyld kommet til skade, og kan ikke selv overskue at finde ud af hvad jeg har krav på. Kan jeg få dækket mine advokatudgifter?

Svar:

I mange tilfælde, ja.

Hvis din skade opgøres efter erstatningsansvarsloven, og der er en ansvarsforsikring for skadevolder, der dækker dit tab, er det anerkendt af forsikringsselskaberne og anerkendt i retspraksis, at forsikringsselskabet dækker advokatudgifter.

Det gælder også i visse tilfælde, hvor der ikke er en ansvarsforsikring for skadevolder, og hvor skadevolder selv skal betale erstatning.

Dog kræves det, at det vurderes, at det har været nødvendigt at anvende advokat i sagen.

I praksis dækkes advokatudgifterne efter nogle særlige takster, som er udarbejdet af Landsretspræsidenterne for de sager der føres i retten (proceduresager).

Fastsættelsen tager da udgangspunkt i de erstatningsbeløb der bliver udbetalt.

Størrelsen af salæret sættes som udgangspunkt til ½ - delen af ovennævnte takst.

Da det er takstmæssigt, er det langt fra sikkert, at det dækker din faktiske udgift til advokat, idet din advokat kan have aftalt med dig, at salæret opgøres efter andre principper end de takstmæssige proceduresalærer.

I andre sager er det mere tvivlsomt, om dine advokatudgifter bliver dækket.

Hvis din skade er omfattet af voldsofferloven (hvis du eksempelvis er blevet overfaldet) kan du i særlige tilfælde få dækket advokatudgifter i Erstatningsnævnet.  Herudover er der mulighed for at Retten kan beskikke dig en bistandsadvokat, som du ikke selv skal betale for, idet Statskassen betaler (Hvis du har en retshjælpsforsikring, er det dog retshjælpsforsikringsselskabet der som udgangspunkt betaler advokaten).

Hvis din skade skyldes fejlbehandling i sundhedssystemet, kan der kun i særlige tilfælde bevilges dækning af advokatudgifter.

Hvis din skade er en arbejdsskade, er der ikke umiddelbart hjemmel til at du kan få dine advokatudgifter dækket.

Hvis din skade er omfattet af en ulykkesforsikring du har tegnet, er det i praksis svært at få  ulykkesforsikringsselskabet til at betale dine advokatudgifter. Men en lovændring i 2003 til forsikringsaftaleloven pålægger dog forsikringsselskabet at dække dine ”rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand”, men bare ikke i ulykkesforsikringssager, der er undtaget fra loven.

Hvis din sag udviker sig til en retssag, kan der være mulighed for at få fri proces og/eller retshjælpsforsikringsdækning.

Hvis du har advokatbistand, er advokaten forpligtet til at undersøge disse muligheder for dig.

 

Spørgsmål 6:

For nogle år siden kom jeg til skade, men gjorde ikke noget ved det dengang. Er der frister for hvor længe der må gå inden jeg kræver erstatning?

Svar:

Ja.

Tidligere var der regler i Danske Lov (fra 1683) og forældelsesloven (fra 1908), som var gældende.

Men siden 1. januar 2008 er det den nye forældelseslov (2008 – loven) der generelt gælder om forældelse.

Herudover er der specielle frister i en række andre love.

2008 – loven har en række overgangsregler indtil 1. januar 2011, men generelt er forældelsesfristerne blevet kortere i den nye lov.

Ifølge 2008 – loven gælder der generelt nu en 3 – års forældelsesfrist.

Fristen løber fra det tidspunkt hvor skaden er indtrådt.

Der gælder dog særlige regler hvis skaden ikke viser sig med det samme, men først viser sig senere.  I denne situation løber fristen fra det tidspunkt hvor du havde rimelig anledning til at rejse erstatningskrav.

Udover 3 - årsfristen gælder der en absolut frist på 30 år.

I en situation hvor skaden ikke viser sig med det samme, kan der således ikke gives erstatning, hvis der er gået mere end 30 år. Bemærk, at de 30 år ikke regnes fra skadens indtræden, men 30 år ”efter den skadevoldende handlings ophør”. Det vil sige det tidspunkt hvor den skadevoldende handling er foretaget (handlingstidspunktet)

Som nævnt er der i andre love en række specielle frister, og generelt er der tale om kortere frister end 3 – årsfristen.

 

Spørgsmål 7:

Jeg har set i loven, at en række forskellige skader kan dækkes og så står der også ”Andet tab” skal dækkes. Hvad er ”Andet tab”?

Svar:

I erstatningsansvarsloven er udtrykket ”Andet tab” en betegnelse for alt det der ikke specifikt er nævnt i loven og som kan give erstatning. Der er dog ikke helt frit slag, idet ikke alt kan erstattes, selvom det opleves som et tab.

I praksis kan ”Andet tab” for eksempel være
-fremtidige udgifter til udskiftning af protese,
-transportudgifter,
-udgifter til genoptræning
-udgifter til pasning og pleje
-forlængelse af uddannelse.

I retspraksis ses der andre eksempler, hvor der er givet erstatning, men også eksempler hvor der ikke er givet erstatning.

Et eksempel hvor der ikke blev givet erstatning (som ”Andet tab”) er en mistet rekreativ værdi af en ferie. 

Spørgsmål 8:

Min søn på 12 år er uden egen skyld kommet til skade under en kammerats leg med en luftbøsse, og har mistet sit ene øje. Kammeratens famileforsikring har anerkendt at skulle betale erstatning. Får han samme erstatning som en voksen person?

Svar:

Ja og nej.

Ja, fordi det principielt er ligegyldigt hvilken alder en skadelidt har.

Men nej, fordi der alligevel er en lang række undtagelser.

For eksempel er der en særlig regel om opgørelse af erhvervsevnetabet for børn under 15 år. Her gælder at erhvervsevnetabet opgøres til et kapitalbeløb. Kapitalbeløbet udgør 368.500,-kr (gælder i år 2011 og det er et tal der årligt reguleres) ganget med mengraden og derefter ganget med 10.

Et mistet øje giver (efter en særlig tabel der anvendes af Arbejdsskadestyrelsen) som udgangspunkt et men på 25 %.

En 12 – årig dreng (eller pige) der mister sit ene øje og har krav på erstatning for det, vil derfor som udgangspunkt få en erstatning for tab af erhvervsevne på følgende beløb (hvis skaden sker i 2011):

368.500,-kr X 25 % X 10 = 921.250,-kr.

Hvis det i stedet havde været en 26 årig der under samme omstændigheder mistede et øje, ville erstatning for erhvervsevnetab i stedet og som udgangspunkt blive opgjort således:

Den 26 – åriges årsløn (samlet erhvervsindtægt i det år der går forud for skaden) ganget med erhvervsevnetabsprocenten og derefter ganget med 10.

Erhvervsevnetabsprocenten er ikke det samme som mengraden.

Erhvervsevnetabsprocenten  opgøres under hensyntagen til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved et arbejde som med rimelighed kan forlanges af ham efter hans evner, uddannelse, alder og mulighed for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning og lignende.

Hvis det i stedet havde været en 36 – årig , der under de samme omstændigheder mistede et øje, ville erstatning for erhvervsevnetabet i hans tilfælde blive nedsat med 1 % for hvert år han er ældre end 29 år på skadestidspunktet.

Og fra det fyldte 55. år sker der yderligere nedsættelse med 2 % for hvert år han er ældre end 54 år på skadestidspunktet.

 

Spørgsmål 9:

Jeg er uden egen skyld kommet til skade i trafikken, og modpartens forsikringsselskab har anerkendt at skulle betale erstatning. Men de tilbyder mig alt for lidt i men og erhvervsevnetab. Hvordan afgøres det hvem der har ret?

Svar:

Ifølge erstatningsansvarsloven har både du og forsikringsselskabet ret til at indhente en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om mengrad og erhvervsevnetabsprocent.

Det koster et gebyr, og derfor vil det være en god ide, at aftale med forsikringsselskabet, at forsikringsselskabet forelægger sagen for Arbejdsskadestyrelsen.

Hvis du ikke er enig i den afgørelse Arbejdsskadestyrelsen træffer, kan sagen indbringes for domstolene til afgørelse.

Inden sagen indbringes for domstolene, bør dog undersøges og overvejes om der skal anmodes om genoptagelse af sagen i Arbejdsskadestyrelsen, for eksempel på grund af at Arbejdsskadestyrelsen ikke har haft alle relevante oplysninger, da de traf afgørelsen.

 

Spørgsmål 10:

Jeg kom uden egen skyld til skade i trafikken den 2. september 2007. Efter en sygeperiode på 35 dage startede jeg igen på jobbet, men kunne ikke klare det på fuld tid som før ulykken. Jeg fik så i stedet et fleksjob med 4 timer mindre arbejdstid om ugen og til en lidt mindre løn. Herefter tilbød modpartens forsikringsselskab mig den 10. oktober 2008 en mengodtgørelse  på 10 % og erhvervsevnetab på 15%. Det var jeg tilfreds med dengang, og accepterede det.

Men i efteråret 2009 måtte jeg erkende, at jeg på grund af smerter der blev værre og værre, ikke kunne klare fleksjobbet, og så blev jeg fyret den 30. november 2009.

Kan jeg få genoptaget min sag om men og erhvervsevnetab?

Svar:

Som udgangspunkt, ja.

Reglen i erstatningsansvarsloven er at du kan få sagen genoptaget hvis ”sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved sagens afslutning”.

Hvis der således er tale om smerter, der er blevet værre, og det er en forværring som ikke var forudset i oktober 2008, kan der ske genoptagelse.

Men genoptagelse kan også ske selvom dit helbred ikke er blevet forværret.

Hvis det for eksempel  ved fastlæggelsen af de 15 % erhvervsevnetab blev lagt til grund at du kunne bestride dit fleksjob, og det nu viser sig at du alligevel ikke kan bestride fleksjobbet, kan der ske genoptagelse.

Det vurderes dog konkret hvad der er årsag til at du alligevel ikke kunne bestride fleksjobbet, og hvis årsagen er udefra kommende omstændigheder, kan der næppe ske genoptagelse.

 

Nu har du læst advokatens svar.

Og er forhåbentligt blevet lidt klogere.

Men alligevel sidder du måske tilbage med dit helt eget spørgsmål som ville være rart at få en advokat til at svare på. Og uden alt det der med at ringe og bestille tid og måske skulle finde oplysninger om din årsopgørelse og retshjælpsforsikring og skrive under på blanketter....

Det har du også mulighed for.

Du kan stille et kort og konkret spørgsmål direkte til advokat Bjarne Rasmussen.